Brugernes favorit
På Moremoney arbejder vi for at give dig det perfekte overblik over dine lånemuligheder. Vi rangerer de forskellige lån efter faktorer som popularitet, lånets betingelser og vores kommission. Vi bliver kompenseret for at sende kunder til samarbejdspartnere. Du kan tjekke vores liste med partnere og hvordan vi tjener penge. Læs mere her
Der kan være en lang list af udgifter forbundet med at være studerende, og til tider kan det være svært at få økonomien til at løbe rundt. Har man bosat sig i de større byer, så rækker den udbetalte SU sjældent til mere, end at dække huslejen til den pågældende lejlighed eller værelse man lejer.
Derudover skal man tilsidesætte et beløb, der kan dække de øvrige udgifter navnligt indkøb, studiebøger og uforudsete udgifter. Skal ovenstående være tilfældet, så kræver det ofte, at man arbejder ved siden af sit studie, der typisk beskrives som et fuldtidsjob i sig selv, hvilket kan overbelaste den studerende. Af den årsag er det ikke uset, at mange studerende tyer til lån.
Er man på udkig efter et lån, så vil man med al sandsynlighed støde på nogle krav til låneansøgeren. Det samme gør sig gældende for studerende. Disse krav kan variere alt afhængig af den pågældende udbyder, men det til trods, så er der nogle generelle betingelser, der gør sig gældende.
I Danmark er det ikke muligt at låne penge, før man er myndig. Det betyder, at du som udgangspunkt skal være fyldt 18 år, før du kan optage et lån. Dog er det ikke givet, at du som 18-årig vil kunne optage et lån, da nogle låneudbydere har et hævet alderskrav.
Har man været registreret i RKI, så kan det ligeledes blive en besværlig proces at optage et lån. Mange udbydere har en politik om, at de ikke låner penge til individer, der er registreret som dårlige betalere.
Et andet krav, der er til låneansøgeren er, at vedkommende skal have både arbejdstilladelse og bopæl i Danmark. Her er det vigtigt at understrege, at selvom der er krav om en arbejdstilladelse, så er det ikke ensbetydende med, at du skal være i arbejde - selvom det er en klar fordel.
Før du optager et lån vil låneudbyderen med al sandsynlighed foretage en kreditvurdering af dig. I denne kreditvurdering undersøger man dine muligheder for at tilbagebetale lånet. Derfor vil det være din årlige indtægt samt historisk for tilbagebetaling af tidligere lån, der gør sig gældende.
Har man som studerende valgt at optage et lån, så er næste skridt i processen at finde ud af, hvilke lån man har mulighed for at optage. Er du optaget på en videregående uddannelse, så er du per automatik berettiget til at modtage SU, såfremt du ikke har opbrugt dine SU-klip.
Dette giver dig muligheden for at optage et SU-lån, hvilket er blevet særligt populært hos de danske studerende. Dog er det værd at notere, at er du ikke fyldt 18 år, så kan du ikke optage et SU-lån. I forlængelse af lånemuligheder, så kan også forbrugslån samt kviklån nævnes. Disse lånetyper vil du støde på hos en privat udbyder, hvorimod SU-lån tildeles og udbetales af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Før man optager et SU-lån, så kan man med fordel overveje, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med et sådan lån. Som allerede nævnt, så har SU-lånet den laveste rente for studerende, hvilket gør det særligt attraktivt. Derudover er der ingen renter eller afdrag knyttet til et SU-lån mens man studerer.
Man begynder først at afbetale på lånet op til to år efter man har afsluttet sin uddannelse. Med et SU-lån er det muligt at tilpasse, hvor meget du vil låne, og hvor mange måneder lånet skal strække sig over.
Selvom det oftest er positive tillægsord, der er knyttet til et SU-lån, så er der også en række ulemper forbundet med at låne, hvilket er tilfældet for majoriteten af de lånemuligheder, der eksisterer. Først og fremmest fungerer et SU-lån på den måde, at man låner et bestemt beløb hver måned, og har man brug for et større beløb med øjeblikkelig virkning, så kan denne udbetalingsform være en ulempe.
Derudover modtager man ikke opgørelser over, hvor meget man skylder, hvilket kan gøre lånet uoverskueligt for den studerende. Vil man tjekke sin studiegæld, så skal dette gøres manuelt. Slutteligt kan et SU-lån begrænse dine muligheder for at låne penge andre steder. Det kan være i forbindelse med et boligkøb, hvor der er behov for et boliglån. Her vil SU-lånet indgå i vurderingen af, hvilket beløb den pågældende udbyder eller bank vil låne dig.
Et forbrugslån er en samlet betegnelse for lån til materielle goder og oplevelser, hvor beløbet typisk bruges inden for en kort tidsperiode. Som studerende kan man være udsat for, at skulle investere i en bestemt genstand øjeblikkeligt. Det kan være, at din computer er brudt sammen, og pludselig skal finde penge til en ny. I sådanne tilfælde kan man overveje at optage et forbrugslån.
I forbindelse med optagelse af lån, er det svært at komme uden om begrebet ÅOP, der er en forkortelse af Årlig Omkostning i Procent. Denne betegnelse er et udtryk for dine samlede udgifter til lånet om året i procent. Med andre ord, så indeholder ÅOP de renter, gebyrer og øvrige udgifter du skal betale til din låneudbyder. Er din ÅOP på 15%, så skal du betale 15% af det lånte beløb om året for at have lånet. I forlængelse af SU-lånet, så har dette en fast ÅOP på 4%, hvilket gør det til det lån med den laveste rente for studerende.
Foruden at være en finansieringsmulighed med henblik på uventede udgifter, så kan et forbrugslån til studerende også være en løsning i forbindelse med betaling af et indskud. Når man lejer en lejlighed, så vil man som udgangspunkt skulle betale et større beløb i form af et indskud, der er udlejers sikkerhed i tilfælde af skader på den udlejede ejendom. Har man derfor ikke det økonomiske råderum til at indbetale det ønskede indskud, så kunne man overveje et forbrugslån.
Før du tilvælger et forbrugslån, så bør du undersøge de forskellige fordele og ulemper, der gør sig gældende. En af forbrugslånets store kvaliteteter er dets alsidighed, da denne lånetype egner sig til at investere i en ny computer eller smartphone, men også til køb af møbler, rejser eller noget helt andet. Det kan nemlig være svært at finde penge til som studerende.
Foruden at være en alsidig lånetype, så er et forbrugslån også en bekvem og tidsbesparende løsning. Det skyldes, at det er muligt at optage et forbrugslån online, hvilket sparer dig for en tur i banken. Grundet det store udbud af forbrugslån, er der gode sammenligningsvilkår. Det betyder, at du ved hjælp af en sammenligningsportal kan finde det forbrugslån, der passer til netop din situation.
Slutteligt er det værd at fremhæve den korte udbetalingstid, der er forbundet med et forbrugslån. Typisk vil man kunne forvente, at udbetalingen finder sted inden for en til to dage.
Til trods for forbrugslånets mange fordele, så er der også nogle ulemper, som er værd at tage højde for. En af disse ulemper er den høje rente, der ofte kommer med et forbrugslån. Derfor kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, selv hvis det lånte beløb er af en mindre størrelse.
Eftersom et forbrugslån er relativt nemt at optage, så kan man som studerende hurtigt komme til at tage en forhastet beslutning, fordi man har brug for pengene nu og her. Der skal nemlig ikke mere end en ansøgning samt underskrift til for at få et forbrugslån.
Til trods for at forbrugslånet er yderst populært, så trådte der d. 1. juli 2020 en ny lov i kraft med henblik på reglerne for forbrugslån. Denne lovændring har til formål at beskytte forbrugerne. Ændringen resulterede i, at alle forbrugslån med en ÅOP på over 35% blev forbudte.
Derudover blev der indført et omkostningsloft, hvilket betyder, at forbrugeren højst kan komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag. Slutteligt indførte man et forbud mod markedsføring af forbrugslån, hvis en låneudbyder udbudte lån med en ÅOP over 25%, samt et generelt forbud mod markedsføring i forlængelse med gambling og spiludbydere.